Lyset og fotografiet

Et billede af billeder der hænger på min væg. Fotografierne har jeg taget, ænderne er malet af Johannes Larsen.

Nan Goldin, Wolfgang Tillmans, Cindy Sherman, Juergen Teller og Annie Leibovitz, de var alle sammen fotografer, som jeg var vild med i 90’erne, mens jeg læste på RUC. Da jeg afleverede mit speciale lige før jul i år 2000, søgte jeg samtidig ind på K.U.B.A. for at studere fotografi.

Min smag i fotografi udvidede sig i mødet med den ene af mine lærere på skolen, Michael Staggemeier. Michael fotograferede i sort/hvid og lavede underlige projekter, som fx at fotografere en stor sten langt ude i vandet, mens han målte havdybden. Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstod det, men det gjorde heller ikke så meget, for der var skønhed i billedet, og det var alt. Det var bedre end noget andet, det var underligt og dragende og helt vildt smukt.

Et lille udvalg af Robert Adams bøger.

Michael introducerede mig for lyset og skønheden i fotografiet og for Robert Adams, som jeg lige siden har elsket. Bogen Listening to the river er en af mine yndlingsfotobøger. Den, og så hans bog I hear the leaves and loves the light, som er en bog om fotografens lille hund og dens færden rundt i haven. Det er en helt vidunderlig sentimental og smuk bog.

Billedet er fra I hear the leaves and love the light
Opslag fra Listening to the river.

På K.U.B.A mødte jeg også to søde norske piger, Aina Villanger og Nina Hurum. Aina er i dag forfatter, og har skrevet tre bøger, hvor de to er langdigte. Aina skriver underfundigt, hendes humor er hele tiden til stede under overfladen, det er mystisk, sjovt og smukt, og så er det skønt at læse på norsk, særligt hendes bog Baugeids bok er vidunderlig.

Nina tog de mest fantasifulde billeder af os alle dengang. Blandt andet en serie af hendes kæreste, der med fagter fortalte om en stor fugl, han havde set. Serien med billederne blev udstillet i en gammeldags ramme og på mit lille sofabord, som jeg havde arvet fra min mormor, det var moderne og gammeldags på samme tid, jeg tænker tit på den billedserie og ville ønske jeg havde købt den af hende dengang.

Min kærlighed til fotobøger har jeg stadig og bøgerne af Robert Adams står stadig i reolen.

Andre yndlingsfotobøger:

Lars Tunbjørk: Home

Cindy Sherman: Film Stills

Per Bak Jensen: Stedernes væsen

Robert Frank: Hold Still – Keep Going

Susanne Wellm: Photogravure

Jacqueline Roberts: Vevais Werk

Sally Mann: Immediate family

Nan Goldin: Diving for pearls

Pontoppidan og HF

Jeg gik på HF. Vi læste Rifbjerg, islandske sagaer, Strunge og måske Tove Ditlevsen, men vi læste aldrig noget fra det moderne gennembrud, så det var først, da jeg startede med at læse til lærer, at jeg stødte på Henrik P. Vi skulle læse Muld af ham, Niels Lyhne af J.P. Jacobsen eller Constance Ring af Amalie Skram og jeg valgte instinktivt Pontoppidan og det blev en helt fysisk oplevelse at læse Muld.

Den fineste bog i reolen. Det forjættede land fra 1893.

Jeg kan huske, vi var i sommerhus, det var vinterferie og jeg skulle læse den her gamle bog. Jeg havde valgt den ældste udgave, jeg kunne finde på biblioteket. De første 30 sider var hårde, jeg kan huske, at jeg sagde til Jakob, at jeg nok aldrig kom igennem den bog, at sproget var gammelt, at navneord var stavet med stort og der var dobbelt a. Det føltes helt umuligt. Men pludselig efter de første 30 sider åbnede bogen sig for mig, sproget løftede og bar mig, lukkede op for en verden, jeg ikke før havde læst om og sproget var ikke længere gammeldags, det var smukt. Beskrivelserne, de lange sætninger, letheden og omstændigheden. Hans evne til at være præcis og skabe billeder med ord. Jeg var fanget og lykkelig.

Et lille udvalg af gamle og nye venner.

Mit hjerte banker hårdere og mere intenst, når jeg læser Pontoppidan. Det var og er mindblowing og rammer mig lige i hjertet. Derfor samler jeg også på bøger af Henrik Pontoppidan i dag. Så da en bekendt skrev på Facebook, at hendes gymnasielærer-far var ved at luge ud i sine bøger, og om jeg ville have nogle, tog jeg hjem til ham og hentede en taskefuld af gamle bøger, flere fra starten af 1900-tallet og en enkelt fra 1883. Den er dog af Herman Bang.

Muld er første del af Det forjættede land, og jeg mangler stadig at læse de sidste to dele, jeg har bogen stående i reolen, udgaven er fra 1898 og venter på det rigtige tidspunkt, for der skal være tid og en særlig plads til at læse Pontoppidan.

Magiske billedbøger

Et lille udvalg af nogle af vores yndlings billedbøger herhjemme

Er der noget som billedbøger? Ikke hvis man spørger mig, jeg er ret vild med billedbøger og jeg låner stadig mange med hjem til mine tre døtre, der nu er 9, 14 og 16 år. Og de læser dem og ser på billederne, for det er det, det handler om, billederne. Herhjemme er vi vilde med tegninger og lægger altid mærke til hvordan noget er tegnet, og hvem der har lavet det. Vi har forskellige yndlingstegnere.  

Jeg er ret vild med tegnere med kant såsom Anna Jacobina Jacobsen, Rasmus Bregnhøj og Otto Dickmeiss så det sker tit, at min børn ikke er helt så vilde med bøgerne, som jeg er. De er simpelthen for sære, for uhyggelige og ubehagelige. Måske lige bortset fra Rasmus Bregnhøj, som man vist heller ikke kan komme uden om, da han har illustreret en del børnebøger. Tegneserien om Mira er et hit herhjemme, men det er faktisk findebogen Jeg leder og leder og leder, der har været det største hit, en bog, hvor der blandt andet er gummistøvlesøstre med. Den er finurlig og underlig på en meget charmerende måde, og så er der intertekstuelle referencer i bogen til andre bøger og det er altid sjovt at sidde og lede efter, synes jeg.

Den tegner, jeg for tiden er allergladest for, er Lea Letén og særligt bogen om Fars gave, hvor bogens hovedperson køber en kam til sin skaldede far i fødselsdagsgave, den er helt vidunderlig. Solvej er også vild med en bog, hvor en pige skal i svømmehallen med sin mor også af Lea Letén, den hedder Minna i svømmehallen. For tiden læser jeg Hjertehuset af Annette Herzog for min yngste, og det gør jeg mest på grund af tegningerne, som er tegnet af Lea Letén, historien er også meget fin, men tegningerne løfter lige bogen op og gør den ekstra finurlig.

Jeg ved ikke om kærligheden til tegninger startede med Ilon Wiklands tegninger til Astrid Lindgrens bøger, men jeg er stadig vild med dem. Det er som om, jeg ikke kan se mig mæt på de tegninger, jeg rigtig godt kan lide og det er nok derfor jeg stadig låner billedbøger, for at sidde og stirre.

Hund af Tina Sakura Bestle er en trist historie, smukt illustreret af Anna Jacobina Jacobsen
Det her er en virkelig fin historie af Mette Eike Neerlin

Kobling, biler og bøger – spejl skulder blink

Da jeg tog kørekort, havde vi en lille Renault 5 som den på billedet, uden serverstyring og med choker. Jeg kommer i tanke om det, fordi jeg for en uge siden sad sammen med Jakob Gudmann og snakkede og lavede hjemmeside. Han har uddannet sig til buschauffør og fortalte, at han var nervøs for sin første tur. Altså den første tur efter at have fået kortet. Derfor spurgte han mig, om jeg kunne huske, hvordan det var at køre bil første gang, efter man havde fået kortet, og det kan jeg, faktisk kan jeg huske det meget tydeligt.

Vi boede på Nørrebro dengang lige ved Folkets Park og man skulle altid parallelparkere på en alt for lille plads for at få en plads. Jeg havde fået kortet dagen før og min veninde Gry skulle på skiferie. Hun ville gerne låne mine ski, det havde jeg sagt ja til. Skiene skulle derfor fragtes til Christianshavn i bilen. Det var sent efterår, og jeg begyndte allerede at svede, da jeg skulle have bilen ud fra parkeringspladsen, det åndsvage rat var så tungt at dreje, og jeg var vildt bange for at køre ind i de andre biler på vej ud fra min lille plads. Måske var det derfor, jeg kørte over for rødt i det største kryds på H.C. Andersens Boulevard, jeg ved det ikke. Mine ben rystede og jeg var våd af sved. Da jeg ankom til Christianshavn, var den eneste parkeringsplads der var ledig, foran en brandhane, så det var nok ikke en rigtig parkeringsplads. Jeg styrtede op til Gry med skiene for at ræse ned igen og køre hjem.

Da jeg årevis senere læste Dorthe Nors’ bog Spejl, skulder, blink var det med genkendelse og latter. Det er en helt vildt sjov bog og så underspillet. Og alt det kom jeg til at tænke på, fordi følelsen af at køre bil første gang altid vil sidde som en stresset oplevelse i min krop. 

Stakken i vindueskarmen

En bogbunke der venter. Sådan er det altid, næsten. Jeg har bøger i stakke mange steder i mit hjem, og det er fordi, jeg ikke har plads nok til reoler eller hylder og bliver ved med at slæbe bøger med hjem. Jeg har næsten også altid en lille bunke tæt på sofaen, der venter på at blive læst lige om lidt. Den lille bunke er bøger, der er kommet hjem fra biblioteket og skal læses inden de skal afleveres igen, det er bøger, jeg er kommet til at købe og som jeg glæder mig til at læse, og så er det bøger, jeg lige faldt over et sted, i en bogkasse fx eller på mit arbejde på biblioteket, eller en bog en ven har lånt mig. Den lille bunke gør mig tryg, for den står og minder mig om det, jeg kan glæde mig til at læse, når jeg er færdig med den bog, jeg er i gang med lige nu. En gang imellem er den lille bunke væk og så er det ikke givet, hvad jeg skal læse lige om lidt og det kan godt være en anelse underligt. Derfor prøver jeg hele tiden at have en lille bunke. Men bunken er ikke statisk særlig længe, der kommer nye bøger til hele tiden, rækkefølgen ændres og nogle ryger ud igen. De to bunker viser tydeligt, hvordan der hele tiden kommer nyt til.  

I efterårsferien har jeg taget hul på at læse Dostojevskij og begyndte blidt med denne lille korte kærlighedshistorie. Den var vidunderlig og bliver helt sikkert ikke den sidste bog, jeg læser af ham. Min ældste datter er stor fan af Dostojevskij, men det kan du læse mere om, når hun fortæller om sine læsevaner på Bogsnak.dk snart.

Hengiven af Patti Smith nåede jeg også at læse, ellers har jeg mest set Homeland på Netflix og så Det lille hus på prærien på DVD sammen med familien. Mere om det i et andet indlæg om min mellemstes læsevaner.

Hanne Højgaard Viemose og det gode køb

I dag har jeg hentet 3 bøger hos Gyldendal. Alle tre bøger er skrevet af Hanne Højgaard Viemose og de er blandt de bedste bøger, jeg har læst i år.

Jeg startede vinterferien med at læse HHV FRSHWN, Dødsknaldet i Amazonas og havde med det samme vind i håret og høj puls. Jeg læste som gjaldt det livet, ræsede igennem bogen og var ikke til at komme i kontakt med. Herefter var det bare at få fat i de andre. Jeg er helt vild med Hannes uforfærdede og kontante måde at skrive på, hendes evne til at skrive vildt og uforudsigeligt og samtidig bevare overblikket og skabe en rød tråd i fortællingen/fortællingerne er virkelig beundringsværdigt. Derfor blev jeg også nødt til at købe bøgerne, selv om jeg havde læst dem.   

Det er ellers virkelig sjældent, at jeg køber bøger, jeg har læst, men da jeg så, at Hanne reklamerede for et sæt af alle tre bøger til en billig pris, slog jeg til, også selv om jeg ikke var i Frederikshavn, hvor bøgerne kunne købes. Heldigvis var Hanne sød og lagde bøgerne her i København hos Gyldendal. Nu er de hjemme og bor her mellem Alice Walker og Carl Frode Tiller.

I skønlitteratur på P1, kan man høre Hanne Højgaard Viemose fortælle mere om bøgerne.

Lister

Jeg elsker lister. Da jeg var barn, lavede jeg hitlister over yndlingsbands. Jeg delte mine lister med min gode ven Erik, der også lavede top-10 over sine yndlingssangere og bands. På den måde inspirerede vi hinanden til, hvad vi skulle lytte til, og samtidig var det nok også lidt for at vise os. I dag er mine lister lavet i en notesbog og ikke noget jeg rigtig deler med andre, bortset fra i det her interview på Bogsnak.dk.

Jeg skriver lister for at huske, og fordi det er sjovt at se, hvor meget jeg når at læse om måneden og året. Men den egentlige grund til listernes liv, er, at jeg tit bliver spurgt om, hvad jeg læser, og om jeg kan anbefale noget, det kan jeg nu, fordi det er skrevet ned i denne lille billige notesbog fra Tiger.

Som om det ikke var nok med min egen listebog, så prøver jeg også at holde en listebog over det mine børn læser, og som jeg læser højt for dem. Den sidste listebog er virkelig dårligt opdateret, da især min ældste læser ret meget, og jeg derfor ikke kan følge med. Jeg har også mest den bog, så jeg kan anbefale børn og unge litteratur i forbindelse med mit arbejde.

Listen over bøger, jeg har læst fra 2017-2019

2017:

Januar

Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah

Delphine de Vigan: Baseret på en sand historie (jeg er vild med den forfatter)

Christel Wiinblad: Ingen åbner (2012)

Hella Joof: Papmachéreglen (2016) (pausebog)

Delphine de Vigan: Alt må vige for natten

Caspar Eric: Avatar (2017)

Janne Teller: Intet

Februar

Dave Eggers: The Circle (2013)

Helen Fielding: Bridget Jones Dagbog baby

Hanya Yanagihara: Et lille liv (2016) (Den vildeste bog, jeg fik en fysisk oplevelse af at læse den)

Marts

Anne Lise Marstrand Jørgensen: Hildegaard 1

Roy Jacobsen: Vidunderbarn

April

Lionel Skriver: Hvad med Kevin (var ved at gå i stå mange gange, langsommelig)

Maria Gerhardt: Transfervindue (2017) (barsk og god, livsglad)

Naja Marie Aidt: Hvis døden har taget noget fra dig, så giv det tilbage (2017) (helt fantastisk)

Albertine Sarrazin: Astragal

Maj

Ida Jessen: En ny tid

Jon Fosse: Andvake, Olavs drømme og Kveldsværd (trilogi) (helt, helt vidunderlig)

Margareth Atwood: Tjenerindens fortælling (så kedelig, måske pga sproget)

H.C. Branner: Iris

Juni

Samantha Schweblin: Redningsafstand

Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane (en god historie)

Juli

Chigozie Obioma: Vi var fiskere

Chris Kraus: I love dick (virkelig kedsommelig, jeg var ved at dø. Meget akademisk)

Thomas Espedal: Året (2016) (helt vild skøn)

 August

Linn Ullmann: De urolige (Elsker Linn Ullmann, alt)

Caroline Albertine Minor: Velsignelser (2017) (gode noveller, overraskende)

(gik i stå med Gå af Tomas Espedal, Stille dage i Kliché af Henry Miller, Dag Solsted Værdighed og generthed og Anais Nin: Henry og June)

September

Kamilla Hega Holst: Rud (som en krimi, hurtig læst, foruroligende og stærkt sprog.)

Oktober

Linn Ullmann: Før du sover (1998)

Per Petterson: Ud og stjæle heste (helt vidunderlig bog)

November

Linn Ullmann: Et velsignet barn (virkelig god)

Linn Ullmann: Nåde

Zadie Smith: Swing Time (skuffende)

Tine Høeg: Nye rejsende (god)

Linda Broström Knausgaard: Velkommen til Amerika (jeg har glemt alt om den)

2018:

Januar

Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (1898-1904) (fantastisk bog, smukt sprog, helt vidunderlig)

Lone Aburas: Det er et jeg der taler (god, skarp)

Mary Shelley: Frankenstein (1818) (lidt kedelig)

Han Kang: Vegetaren (skør bog)

Elisabeth Strout: Olive Kitteridge

Februar

Linn Ullmann: Det dyrebare (2011)

Leonora Christina Skov: Den, der liver stille (2018)

Linn Ullmann: Når jeg er hos deg (2001) (på norsk)

Aina Villanger: Baugeids bog (2017) (på norsk) (sjov, interessant og dejligt at læse norsk)

Tarjei Vesaas: Fuglene (en af de bedste, så poetisk)

Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Marts

Lone Aburas: Politisk roman (2013)

Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren

Maja Lee Langvad: Hun er vred – om transnational adoption (vildt interessant)

John Steinbeck: Of Mice and Men

Lars Saabye Christensen: Halvbroderen (2001)

Ida Jessen og Hanne Bartholin: Bibelhistorier (2018) (smuk bog)

 Line Knutzon: Camille Clouds brevkasse

Jan Lindhardt: Mellem Djævel og Gud

Caspar Eric: 7/11

Christina Hagen: White girl (er vild med Hagen, så upassende)

Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst (skøn bog)

  1. Mosebog

April

Joan Didion: Et år med magisk tænkning (2005)

Carl-Henning Wijk: Dræsinen (vildt underlig og lang bog)

Helle Helle: de (2018)

Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt og utrolig tæt på

Art Spiegelman: Maus (goddammit den var kedelig)

Maj

Ida Jessen: Et nyt liv (igen ja)

Ida Jessen: Doktor Baggers Anagrammer

Joan Didion: Blå timer

Yasunari Kawabata: De tusind traner (1966) (anderledes og virkelig interessant bog, dejligt sprog)

Imre Kertész: Kaddish for et ufødt barn (lidt tung, men ikke så underligt)

Ida Jessen: Ramt af ingenting (2012) (Vidunderlige Jessen)

Maria Gerhardt: Amagermesteren

Admin Tomine: Killing and dying (virkelig god GN)

Juni

Junot Diaz: Oscar Wao

Sørine Gotfredsen: Fri os fra det onde

Alison Bechdel: Bedemandens datter

Julie Top-Nørgaard: Kroppen er en si

Rupi Kaur: Mælk og honning

Vigdis Hjort: Arv og miljø (god)

Juli

Tarjei Vesaas: Broerne

Maren Uthaug: Hvor der er fugle (man fræser igennem den, god bog)

Anne-Caroline Pandolfo: Løvinden – et portræt af Karen Blixen

Henrik Wivel: Stockholm

Kim Leine: Profeterne i evighedsfjorden (Kim Leine er fantastisk)

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren 1 (faldt i søvn hele tiden, selv om det startede ud så godt)

Kim Leine: Rød mand/Sort mand

Pia Juul: Forbi (2018)

August

Tarjei Vesaas: Signalet

Julian Barnes: Når noget slutter (rigtig god)

Caspar Eric: Alt hvad du ejer (ja)

September

Steffen Kvernland: Much (God GN)

Delphine de Vigan: Dage med sult

Rupi Kaur: The sun and her flowers

Martin A. Hansen: Paradisæblerne

Delphine de Vigan: De loyale (2018)

Vanna Vince: Frida, The story of her life

Dorthe Nors: Spejl, skulder blink (Dorte Nors er virkelig sjov)

Per Petterson: Det er okay med mig

Barbara Stok: Vincent

Alison Bechdel: Are you my mother?

Oktober

Jon Fosse: Morgen og aften (Jon Fosse er noget helt særligt, jeg er vild med hans måde at fortælle på)

F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby (virkelig god)

Hanne Østavik: Den tid det tager

Tom Kristensen: Hærværk (hold op der er smæk på, det går dog lidt i ring til sidst, men vildt moderne sprog)

Kasper Dalgaard: Jesus

November

Mathilde Walther Clark: Lone Star

Cameron Bloom: Penguin Bloom

Delphine de Vigan: No og mig

December

Jenny Jordahl og Martha Breen: Kvinder i kamp (god og informativ GN)

Marjane Satrepi: Kylling med blommer (skønne tegninger)

Marcel Schwob: Monelles bog (kontroversiel bog på en måde, spændende og mættet)

Kim Leine: Kalak (åh Kim)

Anna Degnholm: Grus

Kjell Askildsen: Venskabets pris

Birgitte Högh: Michael Kvium, den nådesløse (jeg er stadig ikke færdig med den)

Joan Didion: Intet gælder

2019:

Januar

Henrik Pontoppidan: Isbjørnen

Pénélope Bagier: Rebelske kvinder der ændrede verden, skamløs

Guadelupe Nettel: Kroppen jeg blev født i. (2018) (fine erindringer)

Alberte Winding: Kastevind (2018) (fin og let som Alberte)

Emma Bess: Mødre, døtre, søstre (2018) (gode noveller)

Tina Månsson: Hestehullerne (2019)

Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen: Blå og mørke spor (2018)

Februar

Jón Kalman Stéfansson: Sommerlys og så kommer natten  

Janus Kodal og Anna Jacobina Jacobsen: Stien (2018)

Christina Hagen: Korrekthedsbibelen (2019) (virkelig sjov, men også til eftertanke)

Hanne Højgaard Viemose: HHV FRSHWN, Dødsknaldet i Amazonas (den vildeste bog i år indtil videre)

Jón Kalman Stéfansson: Himmerige og helvede (del 1) (ja, det er godt, smukt sprog, barsk og gode skildringer)

Aina Villanger: Nattnød (på norsk)

Hanne Højgaard Viemose: Mado

Marts

Jonas Gardell: Tør aldrig tårer bort uden handsker del 1

Sara Lundberg: Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil.  (helt utrolig smuk bog, jeg både græd og nød den)

Hanne Højgaard Viemose: Hannah

Primo Levi: Hvis dette er et menneske (en bog man skal læse)

Jonas Eika: Efter solen (vildt gode noveller, virkelig en fornyelse)

Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år (som lydbog) (rigtig god, særligt at lytte til)

April

Jón Kalman Stéfanson: Englenes sorg (del 2)

Anders Haahr Rasmussen: En fandens mand

Glyn Dillon: The Nao of Brown

Carl Frode Tiller: Begyndelser (skøn bog, jeg bar så fanget af den)

Judith Hermann: Sommerhus, senere

Jonas Gardell: Tør aldrig tårer bort uden handsker (del 2)

Kirsten Hamman: Ofte stillede spørgsmål (sjov og uden filter, skarp og godt skrevet)  

Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

Maj

Hanne Højgaard Viemose: Helhedsplanen

Maja Lucas: Mor (rå og god)

Jon Kalman Stefansson: Menneskets hjerte (smuk, smuk)

Liv Strömqvist: I’m every woman

Michel Houllebecq: Underkastelse

Liv Strömqvist: Kundskabens frugt (Jeg er vild med hendes tegneserier)

Shirley Jackson: The Lottery (virkelig ubehagelig)

Line Jensen : Det store regnestykke

Tomas Espedal: Elsken

Juni

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski (rigtig god)

Halfdan Rasmussen: Og det var det (digte)

Heidi Kølle Andersen: Døden kommer med ål

Ob Spang Olsen: I Kristoffers spor

Oscar Wilde: Dorians Grays billede (fin, burde måske have læst den på engelsk)

Han Kang: Levende og døde

Majse Aymo-Boot: Over os hænger en vidunderlig sol

Juli

Ola Bauer: Hestehovedtågen

Geir Gulliksen: Historien om et Ekteskap (Virkelig god, og dejlig at læse på norsk)

Jon Fosse: Bådehuset

Knut Hamsun: Pan

Kim Leine: De levende (Igen, jeg elsker Kim Leine, men det er ikke hans bedste)

Christina Hesselholdt: Virginia for lovers

Chole Benjamin: De udødelige (fin bog)

Maja Lucas: Min far kan lide fugle

Erland Loe: Doppler

August

Anne Swärd: Vera (ok, men også lidt underlig)

Amalie Langballe: Forsvindingsnumre (jeg troede, den var vildere)

Svetlana Aleksijevitj: Bøn for Tjernobyl (lidt tung, på grund af monologformen, men god)

September

Shirley Jackson: Vi har altid boet på slottet (den var lidt for langsom til mig)

Audur Ava Òlafsdóttir: Stiklingen (smuk og rørende bog)

Dy Plambeck: Til min søster

Edouard Louis: Hvem slog min far ihjel (en slags kærlighedserklæring)

Edouard Louis: Færdig med Eddy Belleguelle (rigtig god og rå)

Oktober

Fjodor Dostojevskij: Hvide nætter (utrolig smuk og vidunderligt sprog)

Patti Smith: Hengiven (Jeg er vild med hendes tekster, de er poetiske og interessante på samme tid)

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket (underholdende, underfundig og meget japansk forestiller jeg mig)

Den kreative tænkers hemmelighed (ikke så god, som jeg havde håbet)

Asta-Maja Njord Boysen og Majse Njord: Alle veje fører til moR. (Helt vildt sjov, jeg grinede vildt meget)

Ari Foldman og David Polonsky: Anne Franks dagbog (Grafic Novel) (virkelig fin)

November

Geir Gulliksen: Se på os nu (god)

Dorthe Nors: Dage

Maren Uthaug: En lykkelig slutning (jeg kunne nok bedre lide Hvor der er fugle)

Shahrnush Parsipir: Kvinder uden mænd (skøn bog)

December

Maja Lucas: Gennem natten og viden (månedens bog)

Kristin Eiriksdottir: Elin, diverse (jeg fangede den ikke helt)

Margaret Lindhardt: En julekalender (gik i stå, selv om den er ultra kort)

Louise Mieritz og Ditte Hansen: Gode kasser

Delphine de Vigan: De taknemmelige (Jeg havde glædet mig så meget til den her, men altså, det er ikke hendes bedste. Læs hellere Intet må vige for natten)

Edouard Louis: Voldens historie

Cheryl Strayed: Wild (overraskende god, jeg blev grebet af den)

Audur Ava Olafsdottir: Miss Island (dejlig bog, men Stiklingen rørte mig mere)

Den første bogforelskelse

For tiden læser jeg Fortællinger af Astrid Lindgren for min datter på 9. Bogen er en samling af historier fra blandt andet Søndeneng. Af andre historier er der blandt andet Mirabel, En nat i maj og Niels-Karlson pusling. De er alle vidunderlige. Jeg fik bogen i fødselsdagsgave, da jeg selv var 9 og elskede den med det samme. De smukke illustrationer af Ilon Wikland og alle de sjove, triste og helt, helt vidunderlige historier fyldt med eventyr, børn og store følelser, det er en af de bøger jeg har læst flest gange, og jeg elsker stadig at læse højt fra den.

Min yngste er egentlig mest til sjove bøger og elsker Kim Fupz Aakeson, så, når hun nu udbryder, ”Skal vi ikke læse en til?” og ”Er der andre gode historier i den bog” så ved jeg, at hun endelig er blevet bidt af den særlige Astridånd.

Fortællinger er den første bog, jeg kan huske, jeg har forelsket mig i. Og jeg nyder stadig at læse historierne højt for min datter. Særligt elsker jeg historien om Prinsessen der ikke ville lege og Allerkæreste søster. Nu er bogen lidt slidt og har fået sådan nogle underlige brune pletter indeni, som om den har stået i en kælder og fået fugt, det underlige er bare, at den ikke lugter. Den bog har været med til at give mig kærligheden til litteratur, og nu giver jeg den videre til min datter, der hver aften vil høre flere historier.

Bogsults menneske

Jeg er en bogsulten lystlæser med hang til at skabe læseheller flere steder i huset, men helst liggende, så læsningen kan kombineres med en lille lur. Jeg falder nemlig ofte i søvn, når jeg læser. I starten var det fordi jeg overanstrengte mine øjne, så fik jeg læsebriller, nu falder jeg mest i søvn på grund af den liggende position, der for mig er så stærkt forbundet med søvn, at jeg slumrer hen, når jeg lægger mig, med mindre jeg læser noget ekstremt spændende.

Jeg har læst det meste af mit liv, da jeg var barn, læste jeg, da jeg var ung læste jeg, særligt da jeg studerede læste jeg meget, så fik jeg børn og fuldtidsarbejde og læste ikke så meget mere. Så kom krimierne og jeg læste igen, drevet frem af plottet og nu læser jeg alt andet end krimier og jagter altid den poetiske læsning, det smukke i sproget og den næste store læseoplevelse. Den sidste store læseoplevelse havde jeg med Audur Ava Ólafsdóttirs Stiklingen. Her ligger jeg og læser Dy Plambecks Til min søster og jeg har glemt brillerne, så om lidt sover jeg nok.