Kobling, biler og bøger – spejl skulder blink

Da jeg tog kørekort, havde vi en lille Renault 5 som den på billedet, uden serverstyring og med choker. Jeg kommer i tanke om det, fordi jeg for en uge siden sad sammen med Jakob Gudmann og snakkede og lavede hjemmeside. Han har uddannet sig til buschauffør og fortalte, at han var nervøs for sin første tur. Altså den første tur efter at have fået kortet. Derfor spurgte han mig, om jeg kunne huske, hvordan det var at køre bil første gang, efter man havde fået kortet, og det kan jeg, faktisk kan jeg huske det meget tydeligt.

Vi boede på Nørrebro dengang lige ved Folkets Park og man skulle altid parallelparkere på en alt for lille plads for at få en plads. Jeg havde fået kortet dagen før og min veninde Gry skulle på skiferie. Hun ville gerne låne mine ski, det havde jeg sagt ja til. Skiene skulle derfor fragtes til Christianshavn i bilen. Det var sent efterår, og jeg begyndte allerede at svede, da jeg skulle have bilen ud fra parkeringspladsen, det åndsvage rat var så tungt at dreje, og jeg var vildt bange for at køre ind i de andre biler på vej ud fra min lille plads. Måske var det derfor, jeg kørte over for rødt i det største kryds på H.C. Andersens Boulevard, jeg ved det ikke. Mine ben rystede og jeg var våd af sved. Da jeg ankom til Christianshavn, var den eneste parkeringsplads der var ledig, foran en brandhane, så det var nok ikke en rigtig parkeringsplads. Jeg styrtede op til Gry med skiene for at ræse ned igen og køre hjem.

Da jeg årevis senere læste Dorthe Nors’ bog Spejl, skulder, blink var det med genkendelse og latter. Det er en helt vildt sjov bog og så underspillet. Og alt det kom jeg til at tænke på, fordi følelsen af at køre bil første gang altid vil sidde som en stresset oplevelse i min krop. 

Hanne Højgaard Viemose og det gode køb

I dag har jeg hentet 3 bøger hos Gyldendal. Alle tre bøger er skrevet af Hanne Højgaard Viemose og de er blandt de bedste bøger, jeg har læst i år.

Jeg startede vinterferien med at læse HHV FRSHWN, Dødsknaldet i Amazonas og havde med det samme vind i håret og høj puls. Jeg læste som gjaldt det livet, ræsede igennem bogen og var ikke til at komme i kontakt med. Herefter var det bare at få fat i de andre. Jeg er helt vild med Hannes uforfærdede og kontante måde at skrive på, hendes evne til at skrive vildt og uforudsigeligt og samtidig bevare overblikket og skabe en rød tråd i fortællingen/fortællingerne er virkelig beundringsværdigt. Derfor blev jeg også nødt til at købe bøgerne, selv om jeg havde læst dem.   

Det er ellers virkelig sjældent, at jeg køber bøger, jeg har læst, men da jeg så, at Hanne reklamerede for et sæt af alle tre bøger til en billig pris, slog jeg til, også selv om jeg ikke var i Frederikshavn, hvor bøgerne kunne købes. Heldigvis var Hanne sød og lagde bøgerne her i København hos Gyldendal. Nu er de hjemme og bor her mellem Alice Walker og Carl Frode Tiller.

I skønlitteratur på P1, kan man høre Hanne Højgaard Viemose fortælle mere om bøgerne.