Dolly, alle elsker Dolly

Ugens bog er ikke en bog, men en sangtekst. Det er endda en sangtekst, som de fleste kender. Det er teksten til Dolly Partons sang Jolene. Og det er det, fordi jeg de sidste 2 uger har været opslugt af en podcast, der hedder Dolly Parton’s America, og særligt afsnittet om Jolene fik mig til at grine, mens jeg cyklede der i decembermørket. Det er en nørdet podcast, der kommer vidt omkring Dolly, hendes sange, liv og ud i underlige afkroge, der næsten ikke handler om Dolly, og det er fantastisk. Jeg er vild med den dame, og hvem er ikke det? Faktisk er hun en af de få kunstnere, som ingen synes noget negativt om. Alle elsker simpelthen Dolly.

Den gamle IPhone 4, kan stadig afspille podcasts. Telefonen har jeg arvet fra min 71-årige mor, der er lidt længere fremme i skoene end mig, når det drejer sig om telefoner.

Teksten lyder sådan her, hvis du alligevel skulle have glemt det.

Jolene af Dolly Parton

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

Your beauty is beyond compare
With flaming locks of auburn hair
With ivory skin and eyes of emerald green
Your smile is like a breath of spring
Your voice is soft like summer rain
And I cannot compete with you
Jolene

He talks about you in his sleep
And there’s nothing I can do to keep
From crying when he calls your name
Jolene

And I can easily understand
How you could easily take my man
But you don’t know what he means to me
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

You could have your choice of men
But I could never love again
He’s the only one for me
Jolene

I had to have this talk with you
My happiness depends on you
And whatever you decide to do
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene


I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him even though you can
Jolene, Jolene

Resten af dagen i dag ved jeg godt, hvad jeg skal lytte til.

Når børn læser – Lili

Jeg har tre piger. Tre piger der læser. Tre piger der læser på hver deres måde og hver deres litteratur. Det er også helt forskelligt, hvor meget de holder af at læse.

Julia, som jeg tidligere har skrevet om, er vel nærmest afhængig af at læse. Men Lili min mellemste, er 14 år og læser mest, når hun keder sig, eller ikke ved, hvad hun ellers skal lave. Eller sådan var det engang, sådan er det ikke helt mere. Nu læser hun også af lyst.

Da hun startede i skole, var hun mest optaget af at lege, hun læste ikke rigtig og det med at lære det, var da ok, men det var sjovere at lege i frikvarterne. Vi læste godnathistorier herhjemme for hende, og hun læste selv lidt, men ikke det store. Jeg prøvede at låne bøger med hjem til hende, vi gik på biblioteket og vi læste højt, og det var fint nok, men at læse selv var ikke lige det vilde.

Måske var det fordi Lili helst ville læse realistiske bøger, helst de triste af slagsen, men da storesøsters bogreoler bugnede af fantasy og sci-fi var det ikke lige her, hun kunne finde inspiration.

Nej, billedet er ikke opstillet, Lili læser af og til Bøger-tillægget.

Jeg måtte tænke tilbage på mig selv som barn og ung. Jeg læste også helst den triste slags litteratur (det gør jeg faktisk stadigvæk) og jeg kom i tanke om, at jeg havde læst Guds blinde øje af Jacob Bech Nygaard. Vi fandt den antikvarisk, og da hun fik den i hånden, læste hun pludselig og hurtigt hele bogen. Det gik til gengæld ikke så godt med efterfølgeren Du blev træl, her var hovedpersonen blevet voksen og det var alt for dystert og langt fra hende selv, til at den blev læst.

Vi forsøgte med Tudemarie, men den gik hun også i stå med og sådan gik det med en del bøger. Da jeg startede med at arbejde på Gentofte Hovedbibliotek januar i år, mødte jeg flere ret vilde bibliotekarer, blandt andet Hanne og Johanne. Jeg fortalte dem om Lili og spurgte, hvad de kunne anbefale. Og det viste sig, at vi skulle ned i magasinet for at finde bøger, der gav Lili lysten til at læse. Vi startede med Hjørdis Varmer og Karen fra Hedegården, flere bøger af hende fulgte, Gerd Rindel kom til og særligt bogen Ulvetænder fik vi genfortalt meget herhjemme. 

https://imgcdn.saxo.com/_9788702221954/0x500

Gennembruddet kom imidlertid da Johanne anbefalede Maria Gripes bøger Skyggen over stenbænken. Der er vist 4 bøger i serien og de fire ret tykke bøger blev startskuddet til, at Lili fik læseglæden og nu selv finder bøger frem og læser. Lige for tiden er hun i gang med Det lille hus på prærien-serien, som dog mest er en aftenbog, da den ikke er uhyggelig overhovedet.

Det lille hus på prærien i bogform, vi er også i gang med at se serien, den er stadig ligeså god.

Udover at være læser er Lili også hjemmets bibliotekar, det er hende, der holder styr på flere af afdelingerne af vores helt eget bibliotek. Hun har også arrangeret strikke- og hækleklub og forfatterarrangementer i stuen. Af og til opstår der også bogklubber, når hun og storesøster Julia læser den samme bog, det skete med Maria Gribe-serien.

Lili anbefaler:

Jacob Bech Nygaard: Guds blinde øje (ikke for sarte læsere)

Maria Gripe: Skyggen over stenbænken (serie på 4, Lili siger man godt kan droppe fireren)

Gerd Rindel: Ulvetænder

Hjørdis Varmer: Karen fra Hedegården

Michael Ende: Momo

Isbjørnen

Ugens bog er Isbjørnen af Henrik Pontoppidan.

Jeg er ret vild med ham Pontoppidan og starter hvert år med at læse en novelle eller roman af netop ham. Når vi rammer 2020 vil jeg starte året med at læse Det forjættede land. 2019 startede jeg med at læse Isbjørnen og her er den i en fin udgave fra 1964, købt i Nykøbing Sjælland for den nette sum af 5 kroner. 2018 startede jeg med at læse Lykke-Per, før det havde jeg ikke den regel at starte året med Pontoppidan, men efter jeg læste Lykke-Per blev jeg grebet af Pontoppidan-feberen og må læse ham mindst en gang om året.

I år håber jeg der ligger en meget tyk bog under træet, nemlig den nyeste biograf om Henrik P. Den ønsker jeg mig nemlig.

Ellers ønsker jeg mig:

Jon Fosse: Septologien bind 1 og 2.

Signe Parkins: Grøde

Tarjei Vesaas: Isslottet

Haruki Murakami: Det glemte bibliotek

De vildeste bøger

De vildeste bøger giver sus i håret og pulsen stiger.

Bogen går i blodet og vejrtrækningen bliver hurtigere. Man må læse og læse og læse.

Selv når der laves mad, må der læses og maden brænder på. Sådan er det med de vildeste bøger.

Jeg jagter altid oplevelser med de vilde bøger.

De vilde bøger fjerner mig fra virkeligheden og ind i en anden.

Min hørelse forsvinder og jeg kan læse i den vildeste støj.

De vildeste bøger er dem, der er hurtigt læst, og som man hele tiden må tale om.

De vildeste bøger sætter sig som fysiske mærker på kroppen.

De vildeste bøger kan også være krimier, som jeg ellers ikke læser så mange af.

Nogle af de vildeste bøger er:

Hanne Højgaard Viemose: HHV FRSWN – Dødsknaldet i Amazonas

Stephen King: Det onde

Hanya Yanagihara: Et lille liv

Stieg Larsson: de der med Lisbet Salander

Haruki Murakami: Trækopfuglens krønike

Naja Marie Aidt: Hvis døden har taget noget fra dig, så giv det tilbage

Linn Ullmann: Før du sover

Lars Saabye Christensen: Maskeblomstfamilien

Carl Frode Tiller: Begyndelser

Kim Leine: Profeterne i evighedsfjorden

Tom Kristensen: Hærværk

Christina Hagen: White girl

Jonas Eika: Efter solen

Maja Lucas: Mor

Maja Lucas: Gennem natten og vinden

Edouard Louis: Hvem slog min far ihjel

De smukkeste bøger

De smukkeste bøger giver et sug i maven, åbner for luft til hjernen, giver ro og hjertebanken.

De smukkeste bøger gør mig lykkelig.

Det er dem, der får mig til at læse.

Det er dem, der sætter jagten efter den næste poetiske oplevelse i gang.

De smukkeste bøger er blandt andet:

Tarjei Vesaas: Fuglene

Audur Ava Olafsdottir: Stiklingen

Jon Fosse: Trilogi, Andvake, Olavs drømme og Kvekdsværd

Einar Mar Gudmundsson: Universets engle

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig, giv det tilbage

Jon Kalman Steffansson: Himmerige og helvede, Englenes sorg og Menneskets hjerte

Fjodor Dostojevskij: Hvide nætter

Josefine Klougart: Stigninger og fald

Søren Ulrik Thomsen: Levende

Tomas Espedal: Året

Ida Jessen: Ramt af ingenting

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Universets smukkeste engle

En helt utrolig grim bogforside til en helt utrolig smuk bog.

Ugens bog er en af mine absolut yndlingsbøger. Universets engle er en ældre sag, den er fra år 1993, min udgave er fra 2003. Jeg fik mit eksemplar af min veninde Maj-brit i fødselsdagsgave i 2012. Det ved jeg, fordi jeg har det med at skrive i mine bøger, hvem jeg får dem af og hvornår. Der gik et par år inden, jeg fik bogen læst, men da jeg endelig gik i gang, læste jeg den i et hug. Jeg kan huske, at jeg var syg og lå på sofaen med feber og lod mig overvælde af det smukke sprog og den vilde historie, der udspiller sig i to spor. Bogen er barsk og smuk på samme tid og jeg tror det er tid til at læse den igen.

Der er guld i magasinet

Inde i denne lille fine bog gemmer der sig de smukkeste exlibris af Johannes Larsen. Bare man dog havde sit helt eget mærke.

Ugens bog dukkede op helt af sig selv. Den lå bare og ventede på, at nogen skulle sende den hjem til hovedbiblioteket, men den endte med at komme med hjem til mig. Det er en bog, der normalt har sit liv i magasinet, der ligger i kælderen på Gentofte Hovedbibliotek, og jeg siger det bare, der er guld i det magasin. Denne bog indeholder alle de exlibris, som kunstneren Johannes Larsen har lavet til forskellige mennesker. Og jeg kan fra nu af og i al evighed drømme om, hvordan det må være at have sit helt eget exlibris, lavet af Johannes Larsen. Heldige asner. Heldigvis kan jeg nu sidde herhjemme og se i bogen og nyde de fine tryk, inden bogen skal tilbage til sit trygge liv i kælderen i Gentofte.

Ugens bog er derfor i denne uge, Johannes Larsens Exlibris. Bogen er udgivet af Dansk exlibris selskab i 1952, og der er meget lidt tekst i bogen. Det er på en måde en billedbog og det er nogle gange det bedste.

Kvinder der tegner kvinder – Signe Parkins og Line Jensen

Opslag i den lille fine bog, På den anden side, her har Signe Parkins illustreret, derudover har Kamila Slocinska og Line Lisberg Refstaup også lavet små historier.

Jeg har længe været fascineret af Signe Parkins streg. Hendes billeder balancerer mellem det grimme og det skønne, og minder mig på en måde om Kviums malerier, samtidig har hun sin helt egen stil. Jeg er ret vild med det. Kvindekroppen er ofte i centrum, og så ser det ud som om, at tegningerne er leget frem. Det ved jeg ikke, om de er, men det lød næsten sådan i Skønlitteratur på P 1, hvor Signe Parkins og Line Jensen fortalte om deres arbejdsproces.

Tusindfryd. Bogen udkom i 2017. Jeg købte den på Bogforum og i år ønsker jeg mig den nye bog Grøde.

Jeg har altid haft en fascination af det lidt dystre og det lidt skæve, som der både er i Signe Parkins og Line Jensens tegninger.

Nogle af de bøger, Signe Parkins har lavet. Blomsten der elskede mig er skrevet af Hanne Kvist og den lille bog Dage er af Dorthe Nors og har tidligere været ugens bog her på Bogsult.dk.

Udover Signe Parkins nævnte jeg også Line Jensen. Line har jeg fulgt på Instagram i en del år nu, og hendes bøger og tegninger er helt vidunderlige. Hun skriver og tegner om hverdagen med børn og arbejde og mand på en befriende, genkendelig og humoristisk måde. Derfor købte jeg også hendes kalender på Bogforum i år. Lines bøger ser sådan her ud, og hvis du har det på samme måde som mig med deres tegninger og universer, så synes jeg, du skal finde lånerkortet eller dankortet frem og få fat i nogle af Signe og Lines bøger.

To bøger jeg har grinet til og er helt vild med, her set i modlys.

Når børn læser – Julia

Lili, min mellemste datter, har her interviewet sin storesøster om hendes læsning.
´Hvis du er heldig, kan du læse hendes svar her.

Lili, der er min mellemste datter har her interviewet sin storesøster Julia om at være læser, for hjemme hos er det noget, man kan være, læser.

Julia læser meget, mere end meget faktisk. Hun læser det meste af sin vågne tid og læser ofte den samme bog mange gange, noget jeg kun har gjort med Astrid Lindgrens bøger. Hun elsker bøger og har altid gjort det. Hun samler også på bøger.

Inden hun skulle i skole, glædede hun sig til at lære at læse, og lige fra hun lærte det, har hun læst. I starten var det næsten kun jumbobøger, men pludselig var det bøger og mange bøger. Hun blev sådan en bogsluger, man nærmest ikke kunne nå at fodre, fordi bøgerne blev læst så hurtigt. Nu finder hun selv ud af, hvad hun vil læse, og det er alt fra Dostojevskij til Don Rosas Anders And-historier. Med hende var det ikke svært at få læst de 20 minutter om dagen, som lærerne sagde man skulle. Hun har været selvkørende fra start og altid læst mindst en time om dagen. Sådan har det ikke været med mine to andre døtre, det kommer jeg tilbage til en anden gang.

I hjørnet af en sofa med en tyk bog, jeg har utallige af den slags billeder af min ældste.

Læsning har altid været lystbetonet herhjemme, vi har aldrig taget det så alvorligt med de der 20 minutter, men i stedet prøvet at drysse bøger rundt omkring, taget børnene med på biblioteket og ladet dem selv vælge bøger, læst højt og læst selv også i børnenes vågne tid.

I dag har Julia fået en smag for ældre litteratur, gerne russisk som Dostojevskij og Pusjkin, men også E. M. Forster og hans smukke bøger, ellers læser hun utrolig meget fantasy.

Lisbet Vestergaard skriver portrætter af læsere, og da hun skrev, at man altid kunne foreslå personer til hendes portrætter, foreslog jeg Julia. Hendes svar kan du læse på bogsnak.dk. Hun giver også tips til gode bøger, man kan læse.

Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil

Denne uges bog er Sara Lundbergs bog: Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil, og er en billedfortælling inspireret af kunstneren Berta Hanssons liv og malerier. Det er en helt utrolig fin historie, som jeg kneb en tåre til.

Jeg læste bogen i vinters, fordi min veninde Pia sendte mig et billede af den og skrev, “Den her skal du læse, den vil du kunne lide.” Og så kom jeg i tanke om den i går igen, da Læs for livet modtog en hel kasse af bogen til bogkælderen. Det er en utrolig smuk og sanselig bog, som jeg bare synes, du skal læse uden at vide mere. Jeg smed selvfølgelig et eksemplar med til den institution, jeg var ved at lave bibliotek til.

God weekend