Stakken i vindueskarmen

En bogbunke der venter. Sådan er det altid, næsten. Jeg har bøger i stakke mange steder i mit hjem, og det er fordi, jeg ikke har plads nok til reoler eller hylder og bliver ved med at slæbe bøger med hjem. Jeg har næsten også altid en lille bunke tæt på sofaen, der venter på at blive læst lige om lidt. Den lille bunke er bøger, der er kommet hjem fra biblioteket og skal læses inden de skal afleveres igen, det er bøger, jeg er kommet til at købe og som jeg glæder mig til at læse, og så er det bøger, jeg lige faldt over et sted, i en bogkasse fx eller på mit arbejde på biblioteket, eller en bog en ven har lånt mig. Den lille bunke gør mig tryg, for den står og minder mig om det, jeg kan glæde mig til at læse, når jeg er færdig med den bog, jeg er i gang med lige nu. En gang imellem er den lille bunke væk og så er det ikke givet, hvad jeg skal læse lige om lidt og det kan godt være en anelse underligt. Derfor prøver jeg hele tiden at have en lille bunke. Men bunken er ikke statisk særlig længe, der kommer nye bøger til hele tiden, rækkefølgen ændres og nogle ryger ud igen. De to bunker viser tydeligt, hvordan der hele tiden kommer nyt til.  

I efterårsferien har jeg taget hul på at læse Dostojevskij og begyndte blidt med denne lille korte kærlighedshistorie. Den var vidunderlig og bliver helt sikkert ikke den sidste bog, jeg læser af ham. Min ældste datter er stor fan af Dostojevskij, men det kan du læse mere om, når hun fortæller om sine læsevaner på Bogsnak.dk snart.

Hengiven af Patti Smith nåede jeg også at læse, ellers har jeg mest set Homeland på Netflix og så Det lille hus på prærien på DVD sammen med familien. Mere om det i et andet indlæg om min mellemstes læsevaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *