Hanne Højgaard Viemose og det gode køb

I dag har jeg hentet 3 bøger hos Gyldendal. Alle tre bøger er skrevet af Hanne Højgaard Viemose og de er blandt de bedste bøger, jeg har læst i år.

Jeg startede vinterferien med at læse HHV FRSHWN, Dødsknaldet i Amazonas og havde med det samme vind i håret og høj puls. Jeg læste som gjaldt det livet, ræsede igennem bogen og var ikke til at komme i kontakt med. Herefter var det bare at få fat i de andre. Jeg er helt vild med Hannes uforfærdede og kontante måde at skrive på, hendes evne til at skrive vildt og uforudsigeligt og samtidig bevare overblikket og skabe en rød tråd i fortællingen/fortællingerne er virkelig beundringsværdigt. Derfor blev jeg også nødt til at købe bøgerne, selv om jeg havde læst dem.   

Det er ellers virkelig sjældent, at jeg køber bøger, jeg har læst, men da jeg så, at Hanne reklamerede for et sæt af alle tre bøger til en billig pris, slog jeg til, også selv om jeg ikke var i Frederikshavn, hvor bøgerne kunne købes. Heldigvis var Hanne sød og lagde bøgerne her i København hos Gyldendal. Nu er de hjemme og bor her mellem Alice Walker og Carl Frode Tiller.

I skønlitteratur på P1, kan man høre Hanne Højgaard Viemose fortælle mere om bøgerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *