De tusind traner – en anbefaling

For ikke så længe siden, inden jeg blev sendt ud for at vise samfundssind og hjælpe i en børnehave med at smøre madder, spritte af og tørre numser, der skrev jeg en anbefaling af Yasunari Kawabatas bog De tusind traner. Bogen hørte jeg om, da jeg for 100 år siden, så en film om oversætter Mette Holm. Hun anbefalede Kawabata og derfor lånte jeg straks bogen på biblioteket. Åh the joy, den gang man havde adgang til et sådant. Da jeg så skulle skrive anbefalingen, blev jeg jo nødt til at købe bogen, det gjorde jeg så. 10 kroner kostede den.

Nu er anbefalingen kommet i Villabyerne og jeg bringer den også her:

Yasunari Kawabata er en japansk forfatter. Han levede fra 1899-1972 og modtog Nobelprisen i litteratur i 1968. På dansk foreligger De tusind traner og Kyoto eller de unge elskende i den gamle kejserstad.  Kawabata blev forældreløs som 3-årig og begyndte tidligt at skrive og arbejdede også som journalist, han brød igennem i Japan med novellen Den lille danserinde fra Izu fra 1926.

Bogen, De tusind traner, er en kærlighedsroman, men ikke som vi kender det fra den vestlige litteratur. Den er nemlig ikke særlig erotisk eller kropslig, den er snarere koket. I romanen følger vi en ung mand og hans søgen efter kærlighed, hans kurtisering af en ung kvinde. Kurtiseringen finder ofte sted i forbindelse med te-ceremonier.

Te-ceremonierne fylder en del i bogen. Vi får et grundigt indblik i, hvordan de foregår mens de danner en smuk ramme om historien om de tos kærlighedsaffære. Bogen kredser om den skam og de forventninger som både kvinder og mænd, men særligt kvinder, er underlagt i det Japanske samfund. Bogen er skrevet i et minimalistisk sprog og giver et smukt og anderledes indtryk af kærlighed, og hvad man kan skamme sig over. De mange beskrivelser af te-ceremonier giver et indblik i japansk kultur, opførsel, skam og kurtisering. Det er smukt og betagende.

På mange måder var romanen et kulturchok at læse for en vesterlænding som mig, kvinderne i bogen er underlagt strenge regler for, hvordan man skal opføre sig. Der er utrolig meget skam forbundet med at træde uden for de gængse normer. Et eksempel i romanen, er, da den kvindelige hovedperson har valgt at bruge en kop til sin te-ceremoni, som ikke er lige så fin, som de andre hun har. Det er nærmest utilgiveligt, at hun har valgt at bruge den og bestemt meget skamfuldt. Derudover sker der ting, jeg ikke vil røbe her, da de er bærende for romanens handling.

De tusind traner er en bog man bliver fascineret af, jeg kan varmt anbefale den.

Bonus:

Tranen er Japans nationalfugl og et symbol på lykke og et langt liv. Legenden fortæller, at den der folder tusind traner, får et ønske opfyldt, ofte et om et langt liv eller sundhed.  

Et billede af forfatteren som ung.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *