Ugens bog er Sabrina

Jeg har læst en del tegneserier på det sidste, den øverste Sabrina gjorde et stort indtryk på mig.

Egentlig er jeg ikke den store tegneserielæser, men læser dem engang imellem, hvis jeg falder over en, jeg synes er flot. Jeg har fx læst flere tegneserier/grafic novels der handler om kendte, blandt andet Karen Blixen, Van Gogh, Munch, Frida Kahlo og Struensee. De har alle været gode og særligt gode, hvis jeg en gang imellem ikke har kunnet koncentrere mig om den bog, jeg var i gang med, så giver de et godt afbræk.

I starten af januar skrev en af mine venner til mig, at jeg burde læse Sabrina og Death Save, derfor lånte jeg dem med det samme og blev fanget af Sabrina, selv om jeg ikke bryder mig specielt meget om tegningerne. Historien starter med en forsvunden kvinde og tager os igennem forviklinger, spredning af fake news, tilsvining på nettet og et depressivt samfund, hvor man konstant bliver i tvivl om, hvad der er sandheden. Det er ikke særlig munter læsning.

Det er en teksttung tegneserie, hvor man skal koncentrere sig om indholdet, da der er flere lag i historien. Den er vildt spændende, og jeg var fanget fra start til slut og fik derfor også Julia, min ældste, til at læse den. Hun var også ret vild med den. Den anden Death Save sagde mig til gengæld ikke så meget, selv om jeg ret godt kunne lide tegningerne.

Sabrina er skrevet af Nick Drnaso og jeg tager gerne imod endnu flere anbefalinger i grafic novel-genren, hvis du har nogle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *