Elton køber en sporvogn

En rigtig bog i sine rette omgivelser, brandalarm, Wendyblad, Weekendavisen og læsebrille og på vej ud over kanten.

Hvis det har undgået nogens opmærksomhed, så har en af januars største oplevelser været at læse Elton Johns selvbiografi. Det er fuldstændig forrygende læsning, Elton deler ud af sine mange excesser udi indkøb og stofindtag, manglende selvværd og et manisk arbejdsliv. Han er forrygende og i topform. Han udleverer den ene og den anden, men allermest sig selv.

Prøv at læs med her: “And I really don’t recommend going shopping in the depressing aftermath of af three-day cocaine binge, unless you want to wake up the next day confronted by bags and bags filled with absolute crap you don’t actually remember buying. Or in my case, you wake up the next morning to a phone call informing you that you’ve bought a tram. Not a model tram. An actual tram. A Melbourne W2 class drop-centre combination tram, that the voice at the end of the phone is now informing you have to be shipped fra Australia to Britain, where it can only be delivered to your house by hanging it from two Chincook helicopters.”

Jeg er fan af Elton, men mest af hans bog. Det er derfor ugens bog. Velkommen til et ukendt og morsomt univers, hvor du bliver inviteret helt indenfor.

Bonusinfo: Julia har lavet en liste på Spotify med de bedste Elton John-numre fra de første plader og helt frem til 1997, så gad hun vist ikke høre mere Elton John.

Miss Island

14-dagens lån er virkelig et hit. Her endnu et lån af Audur Ava Olafsdottir.

Ugens bog er den anden bog, jeg læste af Audur Ava Olafsdottir. Den blev læst i Rågeleje lynhurtigt, blandt andet fordi det er en kort bog, men også fordi jeg blev fanget ind af bogens stille dramatik. Tænk, hvis det er sandt, at det var så svært for kvinder at få lov at skrive i tressernes Island. Jeg ved godt, det er fiktion, men måske er der noget om det alligevel.

Og selv om jeg allerbedst kunne lide Stiklingen og Ar som nr. 2, så kan denne her bestemt også noget. Ugens bog er derfor Miss Island.

Lageret Huset Marie

Ugens bog i denne uge er denne her. Lageret Huset Marie af Jonas Eika Rasmussen. Det er hans debut fra 2015. Den er ugens bog, fordi jeg aldrig før har læst en bog, skrevet af en mand, der beskriver kvinder med omsorg og vildskab på den måde som Jonas Eika gør her. Det er en svær og omsorgsfuld kærlighed, det er liv i et forfaldent hus og dårlige jobs på et lager. Jeg kan relatere til det hele, selv om jeg er 46 og jeg er ret vild med det.

Bogkassen i carporten

Forrige sommer satte jeg en kasse op i vores carport her på Rådvadsvej 32. Kassen indeholder bøger, børne- og voksenbøger.

Jeg elsker gratis bøger og at bytte, låne og finde bøger. Jeg elsker at finde en bog, jeg længe har ønsket mig at læse, eller snuble over en bog, jeg ikke anede, jeg bare måtte læse, som da jeg fandt Sheryl Strayeds Wild lige inden jul. Derfor ville jeg også have en bogkasse, hvor andre kunne finde deres næste læseminde.

Jeg ser mig altid om efter bøger og havde længe tænkt på at sætte kassen om, men manglede ligesom en ordentlig kasse. Det gør jeg stadig. Jeg kunne godt tænke mig et skab med glaslåger, så bøgerne ikke sugede så meget fugt til sig, men er også for nærig til at købe et skab og hænge op, bare så jeg kan forære mine bøger væk. Derfor hænger der stadig denne her lidt sølle kasse i carporten.

Der er nye bøger i kassen. Bare tag.

Det mest fantastiske er, at bogkasserne har spredt sig her i NV. Der er således også en på Dortheavej og om sommeren er der også en længere oppe ad Rådvadsvej.

Man er altid velkommen til at tage en bog. Hvis man har lyst til at sætte en, gør man bare det, men det er ikke et krav for at tage en bog med hjem. Jeg bliver altid så glad, når jeg ser at bøgerne forsvinder, så bliver der bare plads til flere nye derude i kassen.

Rådvadsvej 32 set fra gaden. Kassen hænger i carporten for at beskytte bøgerne for regn.

Dolly, alle elsker Dolly

Ugens bog er ikke en bog, men en sangtekst. Det er endda en sangtekst, som de fleste kender. Det er teksten til Dolly Partons sang Jolene. Og det er det, fordi jeg de sidste 2 uger har været opslugt af en podcast, der hedder Dolly Parton’s America, og særligt afsnittet om Jolene fik mig til at grine, mens jeg cyklede der i decembermørket. Det er en nørdet podcast, der kommer vidt omkring Dolly, hendes sange, liv og ud i underlige afkroge, der næsten ikke handler om Dolly, og det er fantastisk. Jeg er vild med den dame, og hvem er ikke det? Faktisk er hun en af de få kunstnere, som ingen synes noget negativt om. Alle elsker simpelthen Dolly.

Den gamle IPhone 4, kan stadig afspille podcasts. Telefonen har jeg arvet fra min 71-årige mor, der er lidt længere fremme i skoene end mig, når det drejer sig om telefoner.

Teksten lyder sådan her, hvis du alligevel skulle have glemt det.

Jolene af Dolly Parton

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

Your beauty is beyond compare
With flaming locks of auburn hair
With ivory skin and eyes of emerald green
Your smile is like a breath of spring
Your voice is soft like summer rain
And I cannot compete with you
Jolene

He talks about you in his sleep
And there’s nothing I can do to keep
From crying when he calls your name
Jolene

And I can easily understand
How you could easily take my man
But you don’t know what he means to me
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

You could have your choice of men
But I could never love again
He’s the only one for me
Jolene

I had to have this talk with you
My happiness depends on you
And whatever you decide to do
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene


I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him even though you can
Jolene, Jolene

Resten af dagen i dag ved jeg godt, hvad jeg skal lytte til.

Isbjørnen

Ugens bog er Isbjørnen af Henrik Pontoppidan.

Jeg er ret vild med ham Pontoppidan og starter hvert år med at læse en novelle eller roman af netop ham. Når vi rammer 2020 vil jeg starte året med at læse Det forjættede land. 2019 startede jeg med at læse Isbjørnen og her er den i en fin udgave fra 1964, købt i Nykøbing Sjælland for den nette sum af 5 kroner. 2018 startede jeg med at læse Lykke-Per, før det havde jeg ikke den regel at starte året med Pontoppidan, men efter jeg læste Lykke-Per blev jeg grebet af Pontoppidan-feberen og må læse ham mindst en gang om året.

I år håber jeg der ligger en meget tyk bog under træet, nemlig den nyeste biograf om Henrik P. Den ønsker jeg mig nemlig.

Ellers ønsker jeg mig:

Jon Fosse: Septologien bind 1 og 2.

Signe Parkins: Grøde

Tarjei Vesaas: Isslottet

Haruki Murakami: Det glemte bibliotek

Universets smukkeste engle

En helt utrolig grim bogforside til en helt utrolig smuk bog.

Ugens bog er en af mine absolut yndlingsbøger. Universets engle er en ældre sag, den er fra år 1993, min udgave er fra 2003. Jeg fik mit eksemplar af min veninde Maj-brit i fødselsdagsgave i 2012. Det ved jeg, fordi jeg har det med at skrive i mine bøger, hvem jeg får dem af og hvornår. Der gik et par år inden, jeg fik bogen læst, men da jeg endelig gik i gang, læste jeg den i et hug. Jeg kan huske, at jeg var syg og lå på sofaen med feber og lod mig overvælde af det smukke sprog og den vilde historie, der udspiller sig i to spor. Bogen er barsk og smuk på samme tid og jeg tror det er tid til at læse den igen.

Der er guld i magasinet

Inde i denne lille fine bog gemmer der sig de smukkeste exlibris af Johannes Larsen. Bare man dog havde sit helt eget mærke.

Ugens bog dukkede op helt af sig selv. Den lå bare og ventede på, at nogen skulle sende den hjem til hovedbiblioteket, men den endte med at komme med hjem til mig. Det er en bog, der normalt har sit liv i magasinet, der ligger i kælderen på Gentofte Hovedbibliotek, og jeg siger det bare, der er guld i det magasin. Denne bog indeholder alle de exlibris, som kunstneren Johannes Larsen har lavet til forskellige mennesker. Og jeg kan fra nu af og i al evighed drømme om, hvordan det må være at have sit helt eget exlibris, lavet af Johannes Larsen. Heldige asner. Heldigvis kan jeg nu sidde herhjemme og se i bogen og nyde de fine tryk, inden bogen skal tilbage til sit trygge liv i kælderen i Gentofte.

Ugens bog er derfor i denne uge, Johannes Larsens Exlibris. Bogen er udgivet af Dansk exlibris selskab i 1952, og der er meget lidt tekst i bogen. Det er på en måde en billedbog og det er nogle gange det bedste.

Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil

Denne uges bog er Sara Lundbergs bog: Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil, og er en billedfortælling inspireret af kunstneren Berta Hanssons liv og malerier. Det er en helt utrolig fin historie, som jeg kneb en tåre til.

Jeg læste bogen i vinters, fordi min veninde Pia sendte mig et billede af den og skrev, “Den her skal du læse, den vil du kunne lide.” Og så kom jeg i tanke om den i går igen, da Læs for livet modtog en hel kasse af bogen til bogkælderen. Det er en utrolig smuk og sanselig bog, som jeg bare synes, du skal læse uden at vide mere. Jeg smed selvfølgelig et eksemplar med til den institution, jeg var ved at lave bibliotek til.

God weekend

Dage med Dorthe

Denne lille fine bog faldt jeg over, fordi jeg ledte efter bøger af Signe Parkins, der her har illustreret.

Ugens bog er denne fine digtsamling af Dorthe Nors, måske kan I huske hende fra bogen Spejl, Skulder, Blink, som jeg skrev om i indlægget her. Bogen er fint illustreret af Signe Parkins, hvis tegninger jeg er ret vild med.

Bogen er skrevet som små hverdagsbetragtninger og sætningerne er nummererede ude i siden, så det kommer til at virke lidt som en liste. Noget, der remses op, men uden at det virker opremsende. Det er virkelig fint, som her:

  1. Vågnede langsomt til duften af våd himmel.
  2. Kunne ikke komme i tanke om en bedre måde at starte dagen på end at løbe rundt i regnvejret på en kirkegård.
  3. nedskrev direkte fra en gravsten til min fugtige håndflade navnet på Anna Mess (og uden virkeligheden havde vi mistet grebet om fiktionen for længe siden).

(fra side 29 i bogen)

Duften af våd himmel, sådan en dag er det også i dag. En dag til at læse digte og dufte den våde luft ind.