Elton køber en sporvogn

En rigtig bog i sine rette omgivelser, brandalarm, Wendyblad, Weekendavisen og læsebrille og på vej ud over kanten.

Hvis det har undgået nogens opmærksomhed, så har en af januars største oplevelser været at læse Elton Johns selvbiografi. Det er fuldstændig forrygende læsning, Elton deler ud af sine mange excesser udi indkøb og stofindtag, manglende selvværd og et manisk arbejdsliv. Han er forrygende og i topform. Han udleverer den ene og den anden, men allermest sig selv.

Prøv at læs med her: “And I really don’t recommend going shopping in the depressing aftermath of af three-day cocaine binge, unless you want to wake up the next day confronted by bags and bags filled with absolute crap you don’t actually remember buying. Or in my case, you wake up the next morning to a phone call informing you that you’ve bought a tram. Not a model tram. An actual tram. A Melbourne W2 class drop-centre combination tram, that the voice at the end of the phone is now informing you have to be shipped fra Australia to Britain, where it can only be delivered to your house by hanging it from two Chincook helicopters.”

Jeg er fan af Elton, men mest af hans bog. Det er derfor ugens bog. Velkommen til et ukendt og morsomt univers, hvor du bliver inviteret helt indenfor.

Bonusinfo: Julia har lavet en liste på Spotify med de bedste Elton John-numre fra de første plader og helt frem til 1997, så gad hun vist ikke høre mere Elton John.

Musik på bog- Ledøje, London, København .

Musik. Det er længe siden, jeg har været med på det nyeste nye, når det gælder musik. Min musiksmag er fanget i fortiden, og derfor lytter jeg stadig til Blur, Nick Cave, P.J. Harvey, Tori Amos og The Smiths. Hvis jeg hører nyt, er det på grund af mine musikkyndige venner, der sender mig videoer og tips, eller min store teenagedatter der konstant lytter til et eller andet på Spotify, og så har jeg endelig fattet Billie Eilish. Hvis hun havde været fremme, da jeg var teenager, havde jeg ELSKET hende. På en måde er jeg også ret vild med hende nu.

Da jeg var teenager, læste jeg alt om Boy George og hans misbrug og var rædselsslagen. Jeg dyrkede Madonna og købte brugte Bravo‘er, så jeg kunne samle en helfigursplakat af hende og hænge op. Jeg kyssede Prince godnat og faktisk også Simon Le Bon. Jeg havde nogle vildt flotte plakater med dem dengang. Jeg kan huske, at jeg gik forbi Fona på gågaden i Ballerup og så en stor pap-Prince-figur i vinduet. Det tog mig et par minutter at samle modet, men så stod jeg også med en papfigur under armen, og kunne tage selfies eller selvportrætter, som vi kaldte det dengang, sammen med Prince og mine venner Annemette og Erik.

En smuk bog om et af min teenagetids allerstørste idoler, Prince. The Beautiful one.

Jeg har læst bunker af musikblade og fotobøger om mine idoler, men jeg har egentlig aldrig dyrket biografien. Jeg har læst Just Kids af Patti Smith, men den læste jeg mest på grund af Robert Mapplethorpe, som jeg var vild med den gang, han udstillede på Louisiana, og det er en vidunderlig bog. Efter den har jeg læst alle Patti Smiths bøger, hun har en særlig poesi i sproget, som giver dem en litterær kvalitet, som jeg sætter pris på.

Just Kids oven på uglepude og hæklet tæppe, meget Patti Smith.

Men nu, nu er jeg endelig gået i gang med min første rigtige musik-selvbiografi, og den er skrevet af Elton John, bør man skrive Sir før? Jeg ved det ikke, men nu er jeg i gang, den er hylende morsom, og jeg er ikke engang fan af manden. Pludselig lå den bare der på biblioteket og skulle egentlig videre til en låner, men igen, jeg kunne ikke holde fingrene fra den, og snuppede den med hjem og gik i gang, lagde den fra mig et kort sekund, da jeg skulle lave mad, og da jeg kom tilbage, sad Julia og læste i den. Der er åbenbart andre i huset med en svaghed for store solbriller og pop. Hun foreslog, at vi kunne læse bogen samtidig, men da jeg også var i gang med Jonas Eikas debutroman og en novellesamling af Dorthe Nors, og hader at dele bøger med andre, gav jeg hende bogen. Så havde jeg også en testlæser, der kunne fortælle mig om den var noget værd. Og det siger hun, at den er. Lige nu lytter hun i hvert fald til ALLE Eltons udgivelser på Spotify, og jeg har bogen for mig selv igen.

Indtil videre er det en ret sjov bog, Elton John har en velsignet evne til at se verden gennem et selvironisk filter, han er tilpas lidt selvhøjtidelig og utrolig selvudleverende og så har han sans for detaljer. Jeg sidder ofte og griner, mens jeg læser, det er utrolig godt og fængende skrevet. Jeg er godt halvvejs og glæder mig til at høre om resten af Sir Eltons liv.

Julia har tegnet Elton John, og jeg har fået lov til at lægge billedet op.

Imens jeg læser om Elton har Jakob læst hele to selvbiografier, den ene af Morrissey, som jeg gav ham i julegave og den anden af Beastie Boys, som jeg gav ham i fødselsdagsgave, og særligt den første har jeg hørt meget om. Morrissey lyder som, man måske kan regne ud, som et lidt besværligt bekendtskab, men også fascinerende. Jeg har elsket The Smith og Mozz siden engang i slut 80’erne, altså musikken, Morrissey er vist blevet lidt skør på det sidste. Jeg nåede aldrig at se The Smiths eller Morrissey live, til gengæld har jeg skreget The Queen is Dead ud over Kilburns tage.

Beastie Boys på bog. Men hvorfor har de sat det klistermærke der?

Med hensyn til Beastie Boys er mit første minde om dem, dengang jeg som 13-årig stod på tæer i Fona for at nå det nyeste kassettebånd Licensed til Ill. Efter det var jeg solgt og har danset ufattelig meget til Fight for your right to party på ungdomsskolen. Kassettebåndet har jeg stadig.

Åh! Den her bog, det er mest billeder, men hvor er det skønt.

Og så er der Blur. I går fortalte jeg Julia om dengang, jeg så Blur i Den Går Hal på Christiania sammen med Maj-brit, Erik og Jakob. Blur fylder mig med længsel efter ungdom og London, de minder mig om en tid, hvor jeg gik i Fred Perry polo’er, korte nederdele og var Brit pop. Og så fylder de for tiden igen, fordi jeg har genlyttet til P6 Beat elsker Damon Albarn. Men til den koncert for længe siden, sagde vi (Maj-brit og jeg) nej tak til at komme back stage og møde Blur. Nej tak, ja, det sagde vi, fordi Erik og Jakob var gået ud og stod og ventede på os udenfor. Jeg kunne godt se på Julia, at det nok var verdens dummeste svar, men måske forstod vi heller ikke helt dengang, at det var det, vi var blevet tilbudt. I går kiggede jeg så i Blurbogen, og så, at der var billeder af Blur backstage til en koncert i Shepards Bush Empire 1995, hvor jeg så dem første gang. Jamen altså, hvorfor har jeg altid været så fornuftig.

Boobmonstret på forsiden. Julia var vildt bange for den bog, da hun var lille.

Chicks on Speed, de er nok mere Jakobs ting end min, men jeg elsker det her nummer.

De råber, og det kan jeg i den gang relatere til. Bogen her, var Julia bange for, da hun var lille. Den er også vild og eksperimenterende og sjov og skør og det fedeste var, at der fulgte en kjole med i et stykke stof, som de havde designet. Jeg gik lidt i kjolen, men ikke meget, den var ret uformelig og så var Jakob ret øm over den.

Der findes en million bøger om musik, det her er var bare nogle få. Den næste jeg skal læse er den om Prince, jeg håber den kan leve op til mine forventninger.

Miss Island

14-dagens lån er virkelig et hit. Her endnu et lån af Audur Ava Olafsdottir.

Ugens bog er den anden bog, jeg læste af Audur Ava Olafsdottir. Den blev læst i Rågeleje lynhurtigt, blandt andet fordi det er en kort bog, men også fordi jeg blev fanget ind af bogens stille dramatik. Tænk, hvis det er sandt, at det var så svært for kvinder at få lov at skrive i tressernes Island. Jeg ved godt, det er fiktion, men måske er der noget om det alligevel.

Og selv om jeg allerbedst kunne lide Stiklingen og Ar som nr. 2, så kan denne her bestemt også noget. Ugens bog er derfor Miss Island.

Lageret Huset Marie

Ugens bog i denne uge er denne her. Lageret Huset Marie af Jonas Eika Rasmussen. Det er hans debut fra 2015. Den er ugens bog, fordi jeg aldrig før har læst en bog, skrevet af en mand, der beskriver kvinder med omsorg og vildskab på den måde som Jonas Eika gør her. Det er en svær og omsorgsfuld kærlighed, det er liv i et forfaldent hus og dårlige jobs på et lager. Jeg kan relatere til det hele, selv om jeg er 46 og jeg er ret vild med det.

Bogkassen i carporten

Forrige sommer satte jeg en kasse op i vores carport her på Rådvadsvej 32. Kassen indeholder bøger, børne- og voksenbøger.

Jeg elsker gratis bøger og at bytte, låne og finde bøger. Jeg elsker at finde en bog, jeg længe har ønsket mig at læse, eller snuble over en bog, jeg ikke anede, jeg bare måtte læse, som da jeg fandt Sheryl Strayeds Wild lige inden jul. Derfor ville jeg også have en bogkasse, hvor andre kunne finde deres næste læseminde.

Jeg ser mig altid om efter bøger og havde længe tænkt på at sætte kassen om, men manglede ligesom en ordentlig kasse. Det gør jeg stadig. Jeg kunne godt tænke mig et skab med glaslåger, så bøgerne ikke sugede så meget fugt til sig, men er også for nærig til at købe et skab og hænge op, bare så jeg kan forære mine bøger væk. Derfor hænger der stadig denne her lidt sølle kasse i carporten.

Der er nye bøger i kassen. Bare tag.

Det mest fantastiske er, at bogkasserne har spredt sig her i NV. Der er således også en på Dortheavej og om sommeren er der også en længere oppe ad Rådvadsvej.

Man er altid velkommen til at tage en bog. Hvis man har lyst til at sætte en, gør man bare det, men det er ikke et krav for at tage en bog med hjem. Jeg bliver altid så glad, når jeg ser at bøgerne forsvinder, så bliver der bare plads til flere nye derude i kassen.

Rådvadsvej 32 set fra gaden. Kassen hænger i carporten for at beskytte bøgerne for regn.

Årets bøger 2019

Jeg laver lister. Lister over de bøger, jeg læser. Det samme gør Julia og Lili.  Hvis jeg ikke lavede lister, ville jeg ikke ane, hvad jeg havde læst i løbet af året, så jeg laver lister for at huske og for at se, hvilke bøger jeg kan huske, når året er gået. Og så laver jeg også lister, så jeg kan anbefale bøger til andre, der spørger, hvad jeg læser.

Nyindkøbt notesbog til årets læseoplevelser i 2020.

I 2019 nåede jeg at læse 80 bøger. De 57 var romaner, 15 var digt- eller novellesamlinger og de sidste 7 var tegneserier/grafic novels. Til sammenligning har Julia nået at læse 186, så jeg er lidt bagud, men jeg har også langt mere at se til og læser uendeligt meget langsommere end hende, så jeg er undskyldt. Lili har blandt andet læst alle bøgerne i Det lille hus på Prærien-serien, som vi stadig er i gang med at se på DVD. Vi er nået til sæson 6 og det er lige før, jeg synes, vi har set nok nu.

Årets bøger kan man se samlet på min læseliste. Her har jeg imidlertid valgt en bog pr måned, bogen er valgt ud fra det simple kriterie, at det er en bog, der har gjort indtryk på mig den måned i 2019. Jeg har også bedt Julia om at vælge sine 10 bedste, de kommer bagefter. Her kommer først mine i kronologisk rækkefølge:

Januar:

Henrik Pontoppidan: Isbjørnen

Årets Pontoppidan er Isbjørnen, det er årets første bog. Jeg har ikke læst vildt meget af Pontoppidan, men det jeg har læst, har gjort at jeg er blevet forelsket i hans sprog, hans sarkasme og sociale engagement. Det hele hænger sammen hos Pontoppidan og så holder det stadig efter 100 år på bagen, særligt Lykke-Per er vidunderlig, men Isbjørnen kan også noget.

Februar

Hanne Højgaard Viemose: HHV FRSWN Dødsknaldet i Amazonas

Hanne er vild og Hannes bøger river en rundt. Hun skriver helt vildt og vildt godt. Jeg har skrevet en del gange om Hanne Højgaard Viemose, og det er ikke kun denne her bog, der er værd at læse. Alle hendes bøger er vildt gode.

Marts

Jonas Eika: Efter solen

Novellerne tog fuldstændig fusen på mig, jeg, der ellers ikke er så vild med noveller, blev blæst bagover, målløs over vildskaben og de helt igennem anderledes noveller. Bogen vandt Nordisk Råds Litteraturpris og Jonas Eika holdt en utrolig takketale og gav alle pengene fra præmien til Sjælsmark.

April

Jon Kalman Stefansson: Englenes sorg (del 2 i trilogi)

Vidunderlig bog skrevet med det smukkeste sprog. Det er ikke forbi, der sker så meget, men det der sker, og måden det er beskrevet på, er så uendelig smukt og trist. Jeg er vild med alle 4 bøger, jeg har læst af ham, men denne her er den, jeg har givet flest hjerter i min listebog.

Maj

Liv Strömqvist: Kundskabens frugt

Tegneserie med fokus på kvindens underliv og kulturhistorie. Det er både sindsoprivende, sjovt og tragisk. Alle bør læse den, hvis du spørger mig.

Juni

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski

Rigtig god bog. Bogen er skrevet i et vidunderligt sprog. Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvor meget der er fiktion og hvor meget der ikke er. Men sådan er det tit med fiktion, der leger med virkeligheden.

Juli

Geir Gulliksen: Historie om et ekteskap

En virkelig god skildring af begyndelsen mod en enden, skilsmisse. Godhed og naivitet, den menneskelige psyke, ægteskabets udfordringer og den meget bløde og forstående mand. Jeg købte bogen i Norge, derfor er den læst på norsk, hvilket var en fornøjelse, da jeg så kunne høre Geirs stemme for mig, da jeg læste bogen.

August

Amalie Langballe: Forsvindingsnumre

Hassan Preisler havde et program på Radio24/7, der hed Det næste kapitel, det program var i 2019 mit cykelsoundtrack sammen med Skønlitteratur på P1. Programmet er desværre ikke tilgængeligt mere, men det interview Hassan Preisler lavede med Amalie Langballe, er et af de bedste interviews, jeg har hørt, måske fordi der var noget på spil hos dem begge. Interviewet fik mig også til at læse Amalies bog Forsvindingsnumre, og selv om jeg ikke synes bogen når interviewet til sokkeholderne, så er det stadig en rigtig god bog om at miste, om at mangle grænser og om at finde sig selv, måske. Bogen vandt Debutantprisen i 2019.

September

Audur Ava Olafsdottir: Stiklingen

En smuk historie om en far og hans datter. Om roser og klosterhaver. Hvilken ro, hvilken skønhed, jeg græd af lykke, da jeg læste den. En helt vidunderlig bog.

Oktober

F. Dostojevskij: Hvide nætter

En romantisk, og så alligevel ikke, historie der foregår i Sankt Petersborg og overraskede mig med sin skønhed. Bogen er mit første møde med Dostojevskij, men bestemt ikke mit sidste. En anden bog jeg læste i oktober, var Patti Smiths Hengiven, der var lige ved at blive månedens bog, derfor får den lov til at være med her på billedet. Patti Smith skriver vidunderligt, og jeg er vild med alle hendes bøger.

November

Shahrnush Parsipur: Kvinder uden mænd

Bogen er så anderledes, den er magisk, kvinder bliver til træer, man spindes ind i en verden, man ikke har lyst til at forlade og som viser en andre muligheder og livsomstændigheder.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

December

Maja Lucas: Gennem natten og vinden

En helt igennem fantastisk bog om en mor og et barn. Om kaotisk liv, svigt og kærlighed. Hovedpersonen Johanne er så skarp og man fatter sympati for hende, selv om hun på mange måder handler usympatisk. Jeg både grinende og gyste mens jeg læste.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Julias liste i alfabetisk rækkefølge:

Leigh Bardugo: King of Scars

Pierce Brown: Red Rising trilogien

Dostojevskij: Forbrydelse og straf

E.M. Forster: Maurice

E.M. Forster: Værelse med udsigt

Neil Gaiman og Terry Pratchett: Good Omens

Neil Gaiman: Nobody

Kalevala Finlands national epos

Patrick Ness: The Crash of Hennington

Alexander Puskin: Onegin

Dolly, alle elsker Dolly

Ugens bog er ikke en bog, men en sangtekst. Det er endda en sangtekst, som de fleste kender. Det er teksten til Dolly Partons sang Jolene. Og det er det, fordi jeg de sidste 2 uger har været opslugt af en podcast, der hedder Dolly Parton’s America, og særligt afsnittet om Jolene fik mig til at grine, mens jeg cyklede der i decembermørket. Det er en nørdet podcast, der kommer vidt omkring Dolly, hendes sange, liv og ud i underlige afkroge, der næsten ikke handler om Dolly, og det er fantastisk. Jeg er vild med den dame, og hvem er ikke det? Faktisk er hun en af de få kunstnere, som ingen synes noget negativt om. Alle elsker simpelthen Dolly.

Den gamle IPhone 4, kan stadig afspille podcasts. Telefonen har jeg arvet fra min 71-årige mor, der er lidt længere fremme i skoene end mig, når det drejer sig om telefoner.

Teksten lyder sådan her, hvis du alligevel skulle have glemt det.

Jolene af Dolly Parton

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

Your beauty is beyond compare
With flaming locks of auburn hair
With ivory skin and eyes of emerald green
Your smile is like a breath of spring
Your voice is soft like summer rain
And I cannot compete with you
Jolene

He talks about you in his sleep
And there’s nothing I can do to keep
From crying when he calls your name
Jolene

And I can easily understand
How you could easily take my man
But you don’t know what he means to me
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene
I’m begging of you please don’t take my man

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

You could have your choice of men
But I could never love again
He’s the only one for me
Jolene

I had to have this talk with you
My happiness depends on you
And whatever you decide to do
JoleneJolene, Jolene, Jolene, Jolene


I’m begging of you please don’t take my man
Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him even though you can
Jolene, Jolene

Resten af dagen i dag ved jeg godt, hvad jeg skal lytte til.

Når børn læser – Lili

Jeg har tre piger. Tre piger der læser. Tre piger der læser på hver deres måde og hver deres litteratur. Det er også helt forskelligt, hvor meget de holder af at læse.

Julia, som jeg tidligere har skrevet om, er vel nærmest afhængig af at læse. Men Lili min mellemste, er 14 år og læser mest, når hun keder sig, eller ikke ved, hvad hun ellers skal lave. Eller sådan var det engang, sådan er det ikke helt mere. Nu læser hun også af lyst.

Da hun startede i skole, var hun mest optaget af at lege, hun læste ikke rigtig og det med at lære det, var da ok, men det var sjovere at lege i frikvarterne. Vi læste godnathistorier herhjemme for hende, og hun læste selv lidt, men ikke det store. Jeg prøvede at låne bøger med hjem til hende, vi gik på biblioteket og vi læste højt, og det var fint nok, men at læse selv var ikke lige det vilde.

Måske var det fordi Lili helst ville læse realistiske bøger, helst de triste af slagsen, men da storesøsters bogreoler bugnede af fantasy og sci-fi var det ikke lige her, hun kunne finde inspiration.

Nej, billedet er ikke opstillet, Lili læser af og til Bøger-tillægget.

Jeg måtte tænke tilbage på mig selv som barn og ung. Jeg læste også helst den triste slags litteratur (det gør jeg faktisk stadigvæk) og jeg kom i tanke om, at jeg havde læst Guds blinde øje af Jacob Bech Nygaard. Vi fandt den antikvarisk, og da hun fik den i hånden, læste hun pludselig og hurtigt hele bogen. Det gik til gengæld ikke så godt med efterfølgeren Du blev træl, her var hovedpersonen blevet voksen og det var alt for dystert og langt fra hende selv, til at den blev læst.

Vi forsøgte med Tudemarie, men den gik hun også i stå med og sådan gik det med en del bøger. Da jeg startede med at arbejde på Gentofte Hovedbibliotek januar i år, mødte jeg flere ret vilde bibliotekarer, blandt andet Hanne og Johanne. Jeg fortalte dem om Lili og spurgte, hvad de kunne anbefale. Og det viste sig, at vi skulle ned i magasinet for at finde bøger, der gav Lili lysten til at læse. Vi startede med Hjørdis Varmer og Karen fra Hedegården, flere bøger af hende fulgte, Gerd Rindel kom til og særligt bogen Ulvetænder fik vi genfortalt meget herhjemme. 

https://imgcdn.saxo.com/_9788702221954/0x500

Gennembruddet kom imidlertid da Johanne anbefalede Maria Gripes bøger Skyggen over stenbænken. Der er vist 4 bøger i serien og de fire ret tykke bøger blev startskuddet til, at Lili fik læseglæden og nu selv finder bøger frem og læser. Lige for tiden er hun i gang med Det lille hus på prærien-serien, som dog mest er en aftenbog, da den ikke er uhyggelig overhovedet.

Det lille hus på prærien i bogform, vi er også i gang med at se serien, den er stadig ligeså god.

Udover at være læser er Lili også hjemmets bibliotekar, det er hende, der holder styr på flere af afdelingerne af vores helt eget bibliotek. Hun har også arrangeret strikke- og hækleklub og forfatterarrangementer i stuen. Af og til opstår der også bogklubber, når hun og storesøster Julia læser den samme bog, det skete med Maria Gribe-serien.

Lili anbefaler:

Jacob Bech Nygaard: Guds blinde øje (ikke for sarte læsere)

Maria Gripe: Skyggen over stenbænken (serie på 4, Lili siger man godt kan droppe fireren)

Gerd Rindel: Ulvetænder

Hjørdis Varmer: Karen fra Hedegården

Michael Ende: Momo

Isbjørnen

Ugens bog er Isbjørnen af Henrik Pontoppidan.

Jeg er ret vild med ham Pontoppidan og starter hvert år med at læse en novelle eller roman af netop ham. Når vi rammer 2020 vil jeg starte året med at læse Det forjættede land. 2019 startede jeg med at læse Isbjørnen og her er den i en fin udgave fra 1964, købt i Nykøbing Sjælland for den nette sum af 5 kroner. 2018 startede jeg med at læse Lykke-Per, før det havde jeg ikke den regel at starte året med Pontoppidan, men efter jeg læste Lykke-Per blev jeg grebet af Pontoppidan-feberen og må læse ham mindst en gang om året.

I år håber jeg der ligger en meget tyk bog under træet, nemlig den nyeste biograf om Henrik P. Den ønsker jeg mig nemlig.

Ellers ønsker jeg mig:

Jon Fosse: Septologien bind 1 og 2.

Signe Parkins: Grøde

Tarjei Vesaas: Isslottet

Haruki Murakami: Det glemte bibliotek

De vildeste bøger

De vildeste bøger giver sus i håret og pulsen stiger.

Bogen går i blodet og vejrtrækningen bliver hurtigere. Man må læse og læse og læse.

Selv når der laves mad, må der læses og maden brænder på. Sådan er det med de vildeste bøger.

Jeg jagter altid oplevelser med de vilde bøger.

De vilde bøger fjerner mig fra virkeligheden og ind i en anden.

Min hørelse forsvinder og jeg kan læse i den vildeste støj.

De vildeste bøger er dem, der er hurtigt læst, og som man hele tiden må tale om.

De vildeste bøger sætter sig som fysiske mærker på kroppen.

De vildeste bøger kan også være krimier, som jeg ellers ikke læser så mange af.

Nogle af de vildeste bøger er:

Hanne Højgaard Viemose: HHV FRSWN – Dødsknaldet i Amazonas

Stephen King: Det onde

Hanya Yanagihara: Et lille liv

Stieg Larsson: de der med Lisbet Salander

Haruki Murakami: Trækopfuglens krønike

Naja Marie Aidt: Hvis døden har taget noget fra dig, så giv det tilbage

Linn Ullmann: Før du sover

Lars Saabye Christensen: Maskeblomstfamilien

Carl Frode Tiller: Begyndelser

Kim Leine: Profeterne i evighedsfjorden

Tom Kristensen: Hærværk

Christina Hagen: White girl

Jonas Eika: Efter solen

Maja Lucas: Mor

Maja Lucas: Gennem natten og vinden

Edouard Louis: Hvem slog min far ihjel